WELCOME TO THE SIXTIES

“Fantastisk aften fredag på Underværket i Randers med Freak Flag fra England. Masser af musik fra sidst tresserne med Hendrix, Zeppelin, Doors, Cream, Fleetwood Mac og andre. Når man lukkede øjnene, var man tilbage på værelset i Trapsgade”. (Citat: Hans Revsbæk, der var teenager i Trapsgade og allerede der en stor musikfan- og kender).

Den britiske trio Freak Flag gav en forrygende koncert hos Bluesnight Randers med et repertoire som stilmæssigt blev spillet so flot, solidt og autentisk, som det på nogen måde kunne lade sig gøre her mere end 50 år efter at det blev skabt. Det var en ren og eminent hyldest til de nævnte navne og den bluesbaserede musik, som sprang ud af pop og rock for med ekstra styrke og elektricitet. Guitarbaseret og kraftfuldt. Psykedelisk og syret. Den lyd ændrede det musikalske verdensbillede, og for mange holder den solidt den dag i dag.

Der skal en god guitarist til, og Neil Roberts fra Freak Flag var blændende. Han forsøgte ikke at lyde som en Hendrix-kopi, men spillede med kæmpestor respekt, hvor alle overgange og harmonier sad lige i hjerte, mave og øregange. Jamen man var tilbage i 60’erne. Gode vokaler og fint sangvalg med en stribe af Hendrix-sange og masser af Cream-numre (ikke mindst fordi Freak Flag har arbejdet sammen med den nyligt afdøde Cream-lyriker Pete Brown). Men også Robin Trower, Rory Gallagher, Doors og Neil Young blev fortolket, selv om de stikker lidt af fra den primære periode.

Freak Flag er udover Roberts den fine rytmegruppe med en spraglet og farvestrålende bassist i John Delipps og den sikre og solide trommeslager David Driver. De huserer til daglig i syd med udgangspunkt fra Hastings, men de kommer uden tvivl tilbage til Danmark, når dønningerne breder sig til andre klubber.

Publikum elskede Freak Flag, der sluttede med en fornem udgave af Crosstown Traffic og Deep Purple’s Hush, men blev kaldt tilbage hele fire gange til ekstranumre. Det var en stor aften helt i ånden fra Revsbæks teenagerværelse, hvor grammofonen var det vigtigste møbel og vinylpladerne næsten var det vigtigste, man levede for. Tekst og foto: Kurt Helge.